Movement ABC-3
Movement ABC-3 er et redskab til at identificere de børn der ikke har alderssvarende motorik, idet der er normtabeller for alle aldersgrupper, nu i alderen 3-25 år.
Motorisk usikkerhed kan nu identificeres hurtigere og re-testes op igennem ungdom og det tidlige voksenliv.
Movement ABC-3 hjælper til med at diagnosticere DCD (gennemgribende motoriske udviklingsforstyrrelser) og kan være et redskab til at planlægge træning til børn indenfor almenområdet, sætte mål og re-teste.
Kurset kombinerer teori, praktisk afprøvning, cases, samt afprøvning på rigtige børn – så du kommer fra kurset med god erfaring, ideer til indsatser, yderligere undersøgelser og intervention
På kurset dykker vi ned i:
- Teoretisk baggrund: Oprindelse, udvikling og standardisering samt målgruppe.
- Opbygning og scoringsregler: Bliv god til scoring, konklusion og videre indsats.
- Praktisk afprøvning: Kursisterne øver på hinanden, får erfaring ud fra video af børn samt scoring af testen på rigtigt barn inden kursets afslutning.
- Intervention: Vi stiller skarpt på tilbagemelding og indsats, efter arbejde med video- og ægte cases.
Fysioterapeuter og ergoterapeuter der arbejder med børn/ unge voksne, som ønsker at få kompetencer til at udføre test til screening af børn med forsinket eller afvigende motorisk udvikling. Det forventes at man har grundlæggende børnefysioterapeutisk viden.
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 28. maj 2026 kl. 08:30 til fredag d. 29. maj 2026 kl. 16:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 15. maj 2026 kl. 21:00
Sted
Skolernes Udviklingscenter
Slyngborggade 21,
8900 Randers C
Arrangør
Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi
Tlf. +45 +4542260058
dspf@fysio.dk
Indlæser